Familiens Hjemmeside

Velkommen til vores hjemmeside

Jeg fik i 2009 udgivet digtsamlingen "Ord På Højkant" der er en reflektion over livet på godt og ondt. Men den hælder nok mest mod " Lyset forude".
Den har solgt rigtig godt i boghandlerne og er meget udlånt på bibliotekerne.
Vi sælger den selvfølgelig også når vi holder åben rosenhave.
I december, ligeledes i 2009, vandt jeg digtkonkurrence på DR.P4 Midt/Vest
med digtet "Ledestjernen".

Ledestjernen

Husker du

 den julenat

 der landede

 en stjerne

i din  kavalergang

og jeg galant

iværksatte

en eftersøgning

og stærkt forblændet

snublede

over dit hjerte

og i faldet

forgæves rakte ud

efter den afstand

der allerede
var smeltet.

Velkommen til vores hjemmeside

Digtet "Ønsketænkning" der er taget fra digtsamlingen, side 48, bliver også kaldt for "bryllupsdigtet", da det efterhånden er blevet reciteret ved flere bryllupper.
Digtet blev endvidere publiceret på Danmarks Radio i 2009.

Ønsketænkning

Jeg kunne ønske
at være dit
nøgleknippe
og blive kærtegnet
af din hånd
flere gange
om dagen
og om natten
kravle
op af lommen
og forsøge
at låse
mig ind
i dit hjerte
og til min glæde
opdage
at nøglen passer
og møde
mig selv
i døren.

Digtsamlingen kan også købes hos mig privat.
Kontakt mig på mail: tornbjergogkaae@orumnet.dk
Eller på tlf. 86652648
Mobil: 25152148

Nyeste kommentarer